Vi udvikler hele mennesker
Hos Brønshøj Basketball vægter vi basketballspillet og de sociale relationer i klubben lige højt. Vi mener, at det ene er en forudsætning for det andet. Basketball skal først og fremmest være en sjov sport at dyrke. Vi tror på at udvikle hele mennesker gennem en unik tilgang til træning og trænermiljøet.
Vores kerneværdier
Vi sørger for, at træningerne er underholdende og lærerige samtidig med, at vi inddrager elementer af begreberne: sammenhold, teknik, teori, ernæring og selvtræning.
Kvalitet og nærvær: Vi stræber efter kvalitet i alt, hvad vi gør, og tror på nærvær og engagement i vores træning og trænermiljø.
Intensitet og frygtløshed: Vi omfavner intensitet og frygtløshed både fysisk og mentalt for at udfordre vores spillere til at udvikle sig.
Dragons mindset: Vi dyrker en identitet, der er kendetegnet ved stærke kroppe, stærke hjerner og stærke hjerter, og vi tror på, at gode mennesker skaber gode Dragons.
Spillerudvikling: Vi fokuserer på at udvikle gode mennesker, der træffer gode beslutninger på og udenfor banen.