Dragons er mere end basketball. Her bliver spillerne en del af et stærkt fællesskab, hvor vi med sporten som samlingspunkt har holdånd, kammeratskab og personlig udvikling i centrum. I et opmuntrende og positivt klubmiljø, med sjov og engagerende træning, får spillerne mulighed for at dygtiggøre sig, opbygge selvtillid og ansvarlighed, og styrke deres sociale færdigheder, både på og uden for banen.
Vi ses i hallen!
Holdet er for drenge i alderen 17-18 år, og er for alle der ønsker at dyrke basketball uanset om du har spillet et par år eller er helt ny. Her er der plads til både den ambitiøse spiller og ham, der bare elsker at være aktiv og en del af et hold med gode venner. Træningen er sjov, energifyldt med fokus på teknik, samarbejde og spilforståelse
Har du lyst til at prøve, om basketball er noget for dig, så kom ud til en prøvetræning. Du skal bare møde op, der er ingen venteliste!
Medbring: Sportstøj, gerne shorts og t-shirt, indendørssko og drikkedunk.
Holdet træner 4 gange om ugen.
Derudover kan man benytte Åben hal til selvstændig træning.
Du kan læse mere om Åben hal her.
Der mulighed for at deltage i kampe.
U19 Drenge har hold tilmeldt i både U19 Liga og 1. Division.
Du kan læse mere om kampe og turnering her.
I løbet af sæsonen vil der være mulighed for at deltage i fælles ture til stævner og arrangementer på tværs af klubbens hold. Se vores årshjul her.
Spillerne står selv for at købe spillersæt til brug ved kampe.
Du kan bestille spillersæt med navn og nummer i vores webshop her.
Tjek med din holdleder om I spiller i hvid eller sort og om dit nummer er ledigt før du bestiller.
Holdsport er vores fælles platform til kommunikation og planlægning. Alle træninger, kampe, møder og sociale arrangementer mm. Finder du i Holdsport-kalenderen, og det er her, du kan til- og afmelde dig aktiviteter. Det er også herigennem du får besked når en træning er aflyst eller en kamp er flyttet. Du finder vores guide til Holdsport her.
Dragons trænere er både kvalificerede og passionerede, og står klar til at tage imod jer på banen.
Holdlederne er engagerede forældre, der hjælper med det praktiske og sociale omkring holdet, og fungerer som det vigtige bindeled mellem forældre, træner og klubben.
Har du spørgsmål til holdet, træningstider, prøvetræning, tilmelding eller andet så kontakt venligst holdets træner eller holdleder. Du kan også benytte kontaktformularen her.
Kontaktformularen går direkte til holdets træner.
Ved tilmelding modtager du en automatisk e-mail fra Holdsport. Betaling sker via Holdsport, som automatisk opkræver kontingent.
Der opkræves kun kontingent for 1 måned af gangen, så du binder dig ikke for en længere periode.
Her kan du se kommende holdaktiviteter.